Skolen i Skibby træder ind i den digitale elite


I foråret 2016  blev der lagt fibernet ind på skolen, og med indkøb af komplette digitale læremidler har Skolen i Skibby nu taget et massivt skridt henimod at blive en af landets mest digitale skoler, når det gælder læremidler.

Bøgerne er ikke kasseret, men det er nu muligt at gennemføre et undervisningsforløb udelukkende ved at bruge digitale læremidler. 

Skolen er blev udnævnt som digital eliteskole af Danmarks største undervisningsforlag Clio Online, efter at skolen har sikret sig digitale læringsportaler til alle fag og trin.